Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Mosebog 1:19-29 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

19. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den fjerde dag.

20. Dernæst sagde Gud: “Vandet skal vrimle med fisk og andet liv, og der skal være et mylder af fugle i luften.” Og sådan blev det.

21. Gud skabte de store havdyr og en mangfoldighed af fisk og fugle; og han glædede sig over sit værk.

22. Han velsignede dem og sagde: “Formér jer og bliv mange. Fiskene skal fylde havene, og fuglene skal fylde luften.”

23. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den femte dag.

24. Derpå sagde Gud: “Af jorden skal der fremstå alle slags dyr—kvæg, krybdyr og alle mulige vilde dyr.” Og sådan blev det.

25. Gud dannede alle slags vilde dyr, krybdyr og husdyr, alle i stand til at formere sig, hver efter sin art; og Gud glædede sig over sit værk.

26. Så sagde Gud: “Lad os frembringe et levende væsen, der ligner os. Det skal herske over alt dyrelivet—fiskene i havet, fuglene i luften og de tamme og vilde dyr på jorden.”

27. Da skabte Gud to mennesker, som lignede ham. De blev skabt som mand og kvinde.

28. Gud velsignede dem og sagde: “Formér jer og bliv mange, bred jer over hele jorden og tag den i besiddelse! Hersk over fiskene, fuglene og alle de andre dyr på jorden.”

29. Gud fortsatte: “Se! Jeg giver jer alle de frøbærende planter på jorden som føde, og I må også spise frugt fra de mange frugttræer.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Mosebog 1