Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Mosebog 1:14-15-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

14-15. Så sagde Gud: “Der skal være lys på himmelhvælvingen, som sætter skel mellem dag og nat, og som markerer årstidernes skiften og festdagenes begyndelse.” Og sådan blev det.

16. Gud frembragte to store lys på himlen til at skinne på jorden, det største lys, solen, til at herske om dagen, og det mindre, månen, til at herske om natten sammen med stjernerne.

17. Han satte dem på himmelhvælvingen til at lyse på jorden,

18. til at sætte skel mellem dagen og natten. Og han glædede sig over sit værk.

19. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den fjerde dag.

20. Dernæst sagde Gud: “Vandet skal vrimle med fisk og andet liv, og der skal være et mylder af fugle i luften.” Og sådan blev det.

21. Gud skabte de store havdyr og en mangfoldighed af fisk og fugle; og han glædede sig over sit værk.

22. Han velsignede dem og sagde: “Formér jer og bliv mange. Fiskene skal fylde havene, og fuglene skal fylde luften.”

23. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den femte dag.

24. Derpå sagde Gud: “Af jorden skal der fremstå alle slags dyr—kvæg, krybdyr og alle mulige vilde dyr.” Og sådan blev det.

25. Gud dannede alle slags vilde dyr, krybdyr og husdyr, alle i stand til at formere sig, hver efter sin art; og Gud glædede sig over sit værk.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Mosebog 1