Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Krønikebog 9:28-37 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

28. Nogle af levitterne havde ansvaret for de redskaber, der blev brugt til ofringerne. De talte dem, hver gang de blev taget frem, og hver gang de blev lagt til side.

29. Andre havde ansvar for helligdommens indbo og forsyningerne af fintmalet mel, vin, olivenolie, røgelse og aromatiske stoffer.

30. Men det var præsterne, der blandede røgelsen.

31. Levitten Mattitja fra Kora-slægten, Shallums førstefødte søn, havde til opgave at bage de brød, der blev brugt til ofringerne.

32. Nogle andre levitter fra Kehats slægt skulle bage de hellige brød og lægge dem frem hver sabbat.

33. Tempelsangerne var alle fremtrædende levitter, der boede på tempelområdet. De var fritaget for anden tjeneste og måtte være til rådighed døgnet rundt.

34. Alle disse ledende levitter var slægtsoverhoveder ifølge slægtsbøgerne; og de boede i Jerusalem.

35. En mand ved navn Jeiel grundlagde byen Gibeon og bosatte sig der sammen med sin kone Maʼaka.

36. Hans sønner var i rækkefølge efter alder: Abdon, Zur, Kish, Baʼal, Ner, Nadab,

37. Gedor, Ahjo, Zekarja og Miklot.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Krønikebog 9