Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Krønikebog 6:29-32-49 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

29-32. Den tredje leder blev Etan af Meraris slægt. Han kunne føre sin slægt tilbage til Levi fra sin far, Kishi, over Abdi, Malluk, Hashabja, Amatzja, Hilkija, Amzi, Bani, Shemer, Mahli, Mushi, Merari til Levi.

33. De øvrige levitter fik hver deres opgave i tjenesten ved Guds telt.

34. Det var kun Arons efterkommere, der fik lov at gøre tjeneste som præster. Det var deres opgave at brænde røgelse og ofre brændofre på alteret, og kun ypperstepræsten måtte træde frem for Gud inde i det allerhelligste rum og skaffe soning for folkets synder. Præsterne var ansvarlige for, at de regler og forskrifter, som Gud havde givet sin tjener Moses, blev overholdt til punkt og prikke.

35-38. Præsteslægten fra Aron og fremover var som før nævnt: Eleazar, Pinehas, Abishua, Bukki, Uzzi, Zerahja, Merajot, Amarja, Ahitub, Zadok og Ahimaʼatz.

39. En række byer og områder blev ved hjælp af de hellige lodder tildelt Arons præsteslægt, som var en del af Kehat-slægten.

40-44. Først fik de Hebron i Judas stammeområde med tilhørende græsmarker—de øvrige marker og omliggende landsbyer tilhørte Kaleb, Jefunnes søn. Hebron var en af tilflugtsbyerne. Dernæst fik de i Judas område tildelt Libna, Jattir, Eshtemoa, Hilen, Debir, Ashan, Jutta og Bet-Shemesh—alle med tilhørende græsmarker.

45. Fra Benjamins stammeområde fik Arons slægt tildelt byerne Gibeon, Geba, Alemet og Anatot med tilhørende græsmarker. Det var i alt 13 byer.

46. Derefter fik Kehats øvrige efterkommere ved lodtrækning tildelt ti byer fra Efraims og Dans område samt fra Manasses halve stamme vest for Jordan.

47. Gershons efterkommere fik slægt for slægt tildelt 13 byer i Issakars, Ashers og Naftalis område og i Bashan, hvor Manasses anden halve stamme boede.

48. Meraris efterkommere fik slægt for slægt tildelt 12 byer i de områder, hvor Rubens, Gads og Zebulons stammer boede.

49. Israelitterne tildelte altså ved lodtrækning levitterne en række byer med tilhørende græsmarker.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Krønikebog 6