11. Elkana, Zofaj, Nahat,
12. Eliab, Jeroham, Elkana og Samuel.
13. Samuel fik to sønner: den første hed Joel og den anden Abija.
14. Blandt Meraris efterkommere var der følgende slægtsoverhoveder: Mahli, Libni, Shimi, Uzza,
15. Shima, Haggija og Asaja.
16-17. Kong David udvalgte en gruppe levitter til at stå for lovsangen og musikken i det telt, han havde rejst på Zions bjerg, og hvor han havde anbragt pagtens ark. De udførte deres tjeneste efter de retningslinier, David havde givet dem, indtil Salomon byggede templet.
18-23. Tre ledere blev udvalgt til at stå for sangen og musikken sammen med deres sønner. Den øverste leder var Heman af Kehats slægt. Han kunne føre sin slægt tilbage til patriarken Jakob fra sin far, Joel, over Samuel, Elkana, Jeroham, Eliel, Toa, Zuf, Elkana, Mahat, Amasaj, Elkana, Joel, Azarja, Zefanja, Tahat, Assir, Ebjasaf, Kora, Jitzhar, Kehat, Levi til Jakob.
24-28. Den næstøverste leder var Asaf af Gershons slægt. Han kunne føre sin slægt tilbage til Levi fra sin far, Berekja, over Shima, Mikael, Baʼaseja, Malkija, Etni, Zerach, Adaja, Etan, Zimma, Shimi, Jahat, Gershon til Levi.
29-32. Den tredje leder blev Etan af Meraris slægt. Han kunne føre sin slægt tilbage til Levi fra sin far, Kishi, over Abdi, Malluk, Hashabja, Amatzja, Hilkija, Amzi, Bani, Shemer, Mahli, Mushi, Merari til Levi.
33. De øvrige levitter fik hver deres opgave i tjenesten ved Guds telt.
34. Det var kun Arons efterkommere, der fik lov at gøre tjeneste som præster. Det var deres opgave at brænde røgelse og ofre brændofre på alteret, og kun ypperstepræsten måtte træde frem for Gud inde i det allerhelligste rum og skaffe soning for folkets synder. Præsterne var ansvarlige for, at de regler og forskrifter, som Gud havde givet sin tjener Moses, blev overholdt til punkt og prikke.