Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Krønikebog 5:5-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. som blev far til Mika. Mika blev far til Reaja, som blev far til Baʼal.

6. Baʼal blev far til Beʼera, som blev ført i eksil af assyrerkongen Tiglat-Pileser, for han var på det tidspunkt leder for Rubens stamme.

7-8. Slægtsbøgerne nævner følgende slægtsoverhoveder som værende i familie med Beʼera: Jeiel, Zekarja og Bela, der var søn af Azaz, som var søn af Shema, som igen var søn af Joel.Disse rubenitter boede i Aroer og i området nord for, helt op til Nebobjerget og Baʼal-Meon.

9. De havde store kvægflokke i Gileads land, og deres territorium nåede ud til ørkenen, der strækker sig i retning af Eufratfloden.

10. Under kong Saul besejrede de hagritterne og overtog deres områder i det østlige Gilead.

11. Gads stamme bosatte sig nord for rubenitternes område, og Gads stammeområde strakte sig langt ind i Bashan og østpå helt til Salka.

12. Slægtsoverhovederne for Gads stamme var først og fremmest Joel, dernæst Shafam, Janaj og Shafat i Bashan.

13. Desuden var de syv brødre Mikael, Meshullam, Sheba, Joraj, Jakan, Zia og Eber ledere for hver deres gren af slægten.

14. De var sønner af Abihajil, som var søn af Huri, søn af Jaroa, søn af Gilead, søn af Mikael, søn af Jeshishaj, søn af Jahdo, søn af Buz.

15. Ahi, der var søn af Abdiel, søn af Guni, var overhoved for deres slægter.

16. Gads stamme boede i det nordlige Gilead, i Bashan med alle småbyerne og videre ud over Sarons græsmarker.

17. Disse slægtsoplysninger stammer fra kong Jotam af Judas og kong Jeroboam af Israels tid.

18. Rubens, Gads og Manasses halve stamme mønstrede 44.760 dygtige, veltrænede krigere—alle bevæbnet med bue, skjold og sværd—

19. og de erklærede hagritterne, jeturitterne, nafishitterne og nodabitterne krig.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Krønikebog 5