Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Krønikebog 5:13-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. Desuden var de syv brødre Mikael, Meshullam, Sheba, Joraj, Jakan, Zia og Eber ledere for hver deres gren af slægten.

14. De var sønner af Abihajil, som var søn af Huri, søn af Jaroa, søn af Gilead, søn af Mikael, søn af Jeshishaj, søn af Jahdo, søn af Buz.

15. Ahi, der var søn af Abdiel, søn af Guni, var overhoved for deres slægter.

16. Gads stamme boede i det nordlige Gilead, i Bashan med alle småbyerne og videre ud over Sarons græsmarker.

17. Disse slægtsoplysninger stammer fra kong Jotam af Judas og kong Jeroboam af Israels tid.

18. Rubens, Gads og Manasses halve stamme mønstrede 44.760 dygtige, veltrænede krigere—alle bevæbnet med bue, skjold og sværd—

19. og de erklærede hagritterne, jeturitterne, nafishitterne og nodabitterne krig.

20-22. De bad til Gud, og han hjalp dem, fordi de stolede på ham. Hagritterne og deres allierede led et knusende nederlag. Mange af dem blev dræbt, og 100.000 taget til fange. Blandt krigsbyttet var der 50.000 kameler, 250.000 får og 2000 æsler. De overtog derefter hagritternes land og blev boende der, indtil de blev ført i eksil.

23. Manasses halve stamme blev til et stort folk, og de spredtes ud over Bashans land helt til Baʼal-Hermon, Senir og Hermonbjerget.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Krønikebog 5