Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Krønikebog 23:7-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Gershon-slægten blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter to af Gershons efterkommere, Ladan og Shimi.

8-9. De blev igen delt op i ni grupper, hvoraf tre havde navn efter Ladans sønner Jehiel (slægtens overhoved), Zetam og Joel, tre havde navn efter Shimis sønner Shelomit, Haziel og Haran,

10-11. og tre havde navn efter Shimis sønner Jahat, Ziza, Jeush og Beria. Jeushʼ og Berias slægter blev slået sammen til én gruppe, fordi de begge var forholdsvis små.

12. Kehat-slægten blev opdelt i fire afdelinger, som havde navn efter Kehats sønner Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel.

13. Amram var far til Moses og Aron. Aron og hans efterkommere var for altid indviet til at være præster, så de kunne arbejde med de hellige ting og ofre brændofre og røgelse til Herren og i det hele taget udføre tjeneste i helligdommen. De skulle også velsigne folket i Herrens navn.

14-15. Mosesʼ efterkommere gennem sønnerne Gershom og Eliezer arbejdede som levitter.

16. Shubael var overhoved for de slægter, der stammede fra Gershoms sønner.

17. Rehabja, der var Eliezers eneste søn, blev overhoved for de slægter, der stammede fra hans mange sønner.

18. Kehats anden søn Jitzhar havde en søn ved navn Shelomit, som blev overhoved for sin slægt.

19. Kehats tredje søn Hebron havde fire sønner, Jerija (slægtens overhoved), Amarja, Jahaziel og Jekamam.

20. Kehats fjerde søn Uzziel havde to sønner, Mika (slægtens overhoved), og Jisshija.

21. Merari-slægten blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter Meraris sønner Mahli og Mushi. Mahli havde to sønner, Eleazar og Kish.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Krønikebog 23