Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Krønikebog 13:7-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Arken, der i lang tid havde stået i Abinadabs hus, blev anbragt på en ny oksekærre—og Uzza og Ahjo styrede okserne.

8. David og Israels øvrige ledere dansede og sang af alle kræfter til Guds ære til musik fra lyrer, harper, tamburiner, bækkener og trompeter.

9. Men da de nåede til tærskepladsen ved Kidon, snublede okserne, og Uzza rakte hånden ud for at støtte arken.

10. Da blev Herren vred og straffede Uzza, fordi han ikke viste ærefrygt for arken, som ikke måtte røres, og han døde på stedet.

11. David var oprørt over, at Herren havde straffet Uzza så hårdt. Derfor kaldte han stedet for “Peretz-Uzza”, hvilket det hedder den dag i dag.

12. Episoden gjorde, at David blev bange for Gud. “Hvordan tør jeg så bringe Guds Ark hjem til mig?” sagde han.

13. Derfor ombestemte han sig, og i stedet for at føre arken ind i Davidsbyen, lod han den indtil videre opbevare hos Obed-Edom fra Gat.

14. Der stod den i tre måneder—og Herren velsignede Obed-Edom og hans familie.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Krønikebog 13