8. Stængerne ragede så langt ud, at de var synlige fra templets ydre rum, men ikke helt udefra; og sådan er det den dag i dag.
9. I arken lå kun de to stentavler, som Moses havde anbragt i den dengang ved Horebs bjerg, da Israels folk havde forladt Egypten, og Herren oprettede sin pagt med dem.
10. Da præsterne kom ud fra helligdommen igen, skete der pludselig noget: En tæt sky fyldte Herrens hus,
11. så præsterne måtte opgive at udføre deres tjeneste. Det var Herrens herlighed, der nu fyldte hans Hus.
12. Da udbrød Salomon: “Herre, du har sagt, at du bor i den tætte sky.
13. Nu har jeg bygget dig en bolig på jorden, et sted, hvor du kan slå dig ned og bo for evigt.”
14. Derpå vendte kongen sig om og så ud over hele Israels forsamling, og han velsignede dem. Derefter sagde han:
15. “Lovet være Herren, Israels Gud, som i dag har opfyldt det løfte, han gav min far, da han sagde:
16. ‘Fra dengang jeg førte mit folk ud af Egypten, har jeg ikke udvalgt nogen by i Israel, hvor man kunne bygge et hus til mig. I stedet udvalgte jeg dig, David, til at lede mit folk.’ ”
17. Salomon fortsatte: “Min far ville så gerne bygge et hus til Herren, Israels Gud,
18. men han fik ikke lov til det. ‘Det er godt, at du ønsker at bygge mig et hus,’ sagde Herren til ham,
19. ‘men det bliver din søn, som kommer til at bygge det.’
20. Herren har nu opfyldt sit løfte, for jeg har efterfulgt min far på Israels trone, og nu står Herrens hus færdigt.