18. To dage senere fødte hun også et barn. Der var ingen andre end os i huset, så der var ingen vidner.
19. Men hendes dreng døde midt om natten, fordi hun kom til at ligge på ham.
20. Mens jeg stadig lå og sov, stod hun op og tog min søn, som lå ved min side, og lagde ham over i sin egen seng. Derefter anbragte hun sin egen døde søn hos mig.
21. Tidligt om morgenen stod jeg op for at amme mit barn, men så opdagede jeg, at drengen var død! Men da jeg så nøje på ham, kunne jeg se, at den døde dreng slet ikke var min søn.”
22. “Det passer ikke!” protesterede den anden kvinde. “Det er min søn, der lever, og din, der er død!”“Nej,” svarede den første kvinde, “den døde dreng er din, og den levende er min!” Sådan blev de ved med at skændes et stykke tid.
23. Da sagde kongen: “I kan åbenbart ikke blive enige.
24. Hent mig lige et sværd!” Så blev der hentet et sværd,
25. og kongen gav følgende ordre: “Tag det levende barn og hug det midt over, så kan hver af kvinderne få halvdelen!”
26. Men hende, der var mor til barnet, holdt jo af det og råbte: “Åh nej, herre, dræb ikke barnet! Så giv det hellere til hende!” Men den anden kvinde sagde: “Nej, hvis ingen af os kan få barnet, er det bedre at hugge det midt over!”
27. Da faldt kongens dom: “Slå ikke barnet ihjel,” befalede han, “men giv det til den kvinde, som ønskede at skåne det; for det er hende, der er mor til barnet.”