11. og svarede: “Fordi du bad om evne til at træffe de rigtige beslutninger og ikke om rigdom til dig selv, et langt liv, eller død over dine fjender,
12. vil jeg opfylde din bøn: Jeg vil give dig større visdom end nogen anden nogen sinde har haft eller vil få.
13. Men jeg vil også give dig, hvad du ikke bad om—nemlig rigdom og berømmelse. Så længe du lever, vil ingen af alle verdens konger kunne måle sig med dig.
14. Og hvis du adlyder mine love og forordninger, sådan som din far gjorde, vil jeg give dig et langt liv i tilgift.”
15. Så vågnede Salomon og blev klar over, at han havde drømt; og han vendte tilbage til Jerusalem og gik ind i teltet med Herrens Ark. Foran arken ofrede han brændofre og takofre til Gud, og bagefter holdt han en fest for alle sine embedsmænd.
16. En dag søgte to prostituerede audiens hos kongen. De ville have ham til at fælde dom i en bestemt sag.
17. “Herre,” sagde den første, “vi to bor i samme hus, og for nylig fødte jeg et barn, mens hun var til stede.
18. To dage senere fødte hun også et barn. Der var ingen andre end os i huset, så der var ingen vidner.
19. Men hendes dreng døde midt om natten, fordi hun kom til at ligge på ham.
20. Mens jeg stadig lå og sov, stod hun op og tog min søn, som lå ved min side, og lagde ham over i sin egen seng. Derefter anbragte hun sin egen døde søn hos mig.
21. Tidligt om morgenen stod jeg op for at amme mit barn, men så opdagede jeg, at drengen var død! Men da jeg så nøje på ham, kunne jeg se, at den døde dreng slet ikke var min søn.”
22. “Det passer ikke!” protesterede den anden kvinde. “Det er min søn, der lever, og din, der er død!”“Nej,” svarede den første kvinde, “den døde dreng er din, og den levende er min!” Sådan blev de ved med at skændes et stykke tid.
23. Da sagde kongen: “I kan åbenbart ikke blive enige.