28. “Hvis du kommer tilbage, har Herren ikke talt gennem mig!” sagde Mika. “Har I hørt det alle sammen?”
29. Derefter førte kong Ahab af Israel og kong Joshafat af Juda deres hære mod Ramot-Gilead,
30. men Ahab sagde til Joshafat: “Før jeg kaster mig ud i kampen, vil jeg forklæde mig som en menig soldat. Men behold du bare din kongelige rustning på.” Så forklædte kong Ahab sig og slaget begyndte.
31. Den aramæiske konge havde imidlertid givet sine 32 vognstyrere ordre til at være på udkig efter kong Ahab og koncentrere sig om at fælde ham.
32-33. Da de fik øje på kong Joshafat, tænkte de: “Dér er han!” og vendte om for at få fat i ham. Men da Joshafat råbte om hjælp, forstod de, at han ikke var Israels konge, og trak sig tilbage.
34. Men en af bueskytterne skød en tilfældig pil af sted, og pilen borede sig ind mellem remmene i kong Ahabs brynje.“Lad os komme væk fra fronten!” stønnede Ahab til sin vognstyrer. “Jeg er alvorligt såret.”
35. Kampen trak i langdrag, og blev mere og mere intens. Kong Ahab holdt øje med kampen på afstand, men kunne dårligt holde sig oprejst i vognen. Blodet flød fra hans sår og ned i vognens bund, og hen under aften døde han.
36-37. Ved solnedgang gik det som en løbeild gennem kolonnerne: “Det er forbi—kongen er død! Lad os vende hjem!”Ahabs lig blev ført til Samaria, hvor begravelsen foregik.
38. Da man vaskede hans vogn ren ved Samarias dam, løb blodet ud i vandet, som hundene drak af, og de prostituerede vaskede sig med. Således gik det ord i opfyldelse, som Herren havde talt.
39. Alt, hvad Ahab ellers foretog sig, for eksempel at han byggede sig et palads udsmykket med elfenben og befæstede en række byer, er nedskrevet i Israels kongers krønikebog.
40. Da Ahab var død, blev hans søn Ahazja konge i Israel.
41. Joshafat, søn af Asa, blev konge over Judas land i kong Ahabs fjerde regeringsår.
42. Han var 35 år, da han kom til magten, og han regerede i Jerusalem i 25 år. Hans mor hed Azuba og var datter af Shilhi.
43. Han fulgte sin fars eksempel og adlød Herren i alle forhold,
44. men det lykkedes ham ikke at udrydde offerstederne på højene rundt omkring i landet, og derfor blev folket ved med at bringe deres ofre på disse altre i stedet for i Jerusalem.