1. Fredsaftalen mellem Aram og Israel holdt i to år.
2. Men i det tredje år—på et tidspunkt, hvor kong Joshafat af Juda var på besøg hos kong Ahab i Israel—
3. lod Ahab i sine embedsmænds påhør en bemærkning falde om, at aramæerne stadig holdt byen Ramot-Gilead besat. “Ærligt talt,” tilføjede han, “det er for galt, at vi endnu ikke har gjort noget for at befri byen.”
4. Derefter vendte han sig mod Joshafat og spurgte ham ligeud: “Vil du hjælpe mig med at befri Ramot-Gilead?” “Selvfølgelig!” svarede Joshafat. “Vi er jo forbundsfæller, du og jeg. Mine folk vil kæmpe sammen med dine, og mine heste står til din rådighed.”
5. Men så tilføjede han: “Vi bør dog først spørge Herren til råds.”
6. Derpå tilkaldte kong Ahab sine 400 profeter og spurgte dem: “Skal jeg gå til angreb på Ramot-Gilead eller ej?” “Du skal gå til angreb,” svarede de. “Herren vil give dig sejr!”
7. Men kong Joshafat var ikke tilfreds. “Er der ikke en af Herrens profeter, vi kan spørge til råds?” spurgte han.
8. “Jo, en enkelt,” svarede Ahab, “men jeg bryder mig ikke om ham, for han profeterer altid ulykke for mig, aldrig noget godt. Manden hedder Mika, søn af Jimla.” “Sådan bør du ikke tale!” indvendte Joshafat.
9. Kong Ahab gav derefter ordre til, at Mika straks skulle hentes.