38. Den sårede profet gik nu hen og stillede sig ved vejen for at vente på kong Ahab. Han havde taget bind om hovedet, så det dækkede hans øjne.
39. Da kongen kørte forbi, råbte profeten: “Herre, jeg var med i slaget, og en af de andre soldater overlod en krigsfange i min varetægt og sagde: ‘Pas på denne mand! Hvis han slipper væk, må du bøde for det med dit liv eller med en sæk fuld af sølvstykker.’
40. Men i et ubemærket øjeblik, da jeg havde travlt med andre ting, forsvandt fangen.”“Du har afsagt din egen dom,” svarede kongen. “Du skal dø eller betale løsesummen.”
41. I samme øjeblik rev profeten bindet fra øjnene, og kongen genkendte ham som en af profeterne.
42. Derpå sagde profeten til kongen: “Hør, hvad Herren siger til dig: Fordi du skånede den mand, som jeg sagde skulle dø, skal du dø i hans sted—og dit folk skal gå til grunde i stedet for hans.”
43. Ærgerlig og vred kørte kong Ahab hjem til Samaria.