35. En af profeterne fik da et budskab fra Herren. Han henvendte sig til en af de andre profeter og sagde: “Slå mig med dit sværd!” Men den anden profet nægtede at gøre det.
36. Da sagde den første profet: “Fordi du ikke adlød Herrens befaling, bliver du dræbt af en løve, når du går herfra!” Og ganske rigtigt: Da han vendte sig og gik, blev han angrebet af en løve og dræbt.
37. Profeten henvendte sig derefter til en anden profet og sagde: “Slå mig med dit sværd!” Og han adlød, så den første profet blev såret.
38. Den sårede profet gik nu hen og stillede sig ved vejen for at vente på kong Ahab. Han havde taget bind om hovedet, så det dækkede hans øjne.
39. Da kongen kørte forbi, råbte profeten: “Herre, jeg var med i slaget, og en af de andre soldater overlod en krigsfange i min varetægt og sagde: ‘Pas på denne mand! Hvis han slipper væk, må du bøde for det med dit liv eller med en sæk fuld af sølvstykker.’
40. Men i et ubemærket øjeblik, da jeg havde travlt med andre ting, forsvandt fangen.”“Du har afsagt din egen dom,” svarede kongen. “Du skal dø eller betale løsesummen.”
41. I samme øjeblik rev profeten bindet fra øjnene, og kongen genkendte ham som en af profeterne.
42. Derpå sagde profeten til kongen: “Hør, hvad Herren siger til dig: Fordi du skånede den mand, som jeg sagde skulle dø, skal du dø i hans sted—og dit folk skal gå til grunde i stedet for hans.”
43. Ærgerlig og vred kørte kong Ahab hjem til Samaria.