34. “Lad os indgå et forlig,” sagde Ben-Hadad. “Jeg lover at levere de byer tilbage, som min far tog fra din far, og jeg giver dig lov til at drive handel i Damaskus, sådan som min far gjorde det i Samaria.” “Det er i orden. Du har din frihed,” svarede Ahab. Ben-Hadad slap altså fri ved at slutte en fredspagt med Ahab.
35. En af profeterne fik da et budskab fra Herren. Han henvendte sig til en af de andre profeter og sagde: “Slå mig med dit sværd!” Men den anden profet nægtede at gøre det.
36. Da sagde den første profet: “Fordi du ikke adlød Herrens befaling, bliver du dræbt af en løve, når du går herfra!” Og ganske rigtigt: Da han vendte sig og gik, blev han angrebet af en løve og dræbt.
37. Profeten henvendte sig derefter til en anden profet og sagde: “Slå mig med dit sværd!” Og han adlød, så den første profet blev såret.
38. Den sårede profet gik nu hen og stillede sig ved vejen for at vente på kong Ahab. Han havde taget bind om hovedet, så det dækkede hans øjne.
39. Da kongen kørte forbi, råbte profeten: “Herre, jeg var med i slaget, og en af de andre soldater overlod en krigsfange i min varetægt og sagde: ‘Pas på denne mand! Hvis han slipper væk, må du bøde for det med dit liv eller med en sæk fuld af sølvstykker.’