Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Kongebog 20:21-27 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

21. men hovedparten af stridsvognene og hestene blev taget som krigsbytte af Israels hær, så den aramæiske hær led et stort nederlag.

22. Profeten vendte snart efter tilbage til Ahab med følgende råd: “Du må hellere ruste dig til en hård kamp, for den aramæiske konge vil komme tilbage næste år med fornyet styrke.”

23. Efter nederlaget sagde Ben-Hadads officerer til ham: “Israels gud er en bjerggud. Det er derfor israelitterne vandt slaget på Samarias bjerg, men hvis vi kan lokke dem ned på sletten, kan vi sagtens slå dem.

24. Hør her, hvad vi foreslår: Du skal afsætte alle småkongerne og indsætte guvernører i stedet.

25. Så skal du samle en ny hær, lige så stor som den, du mistede, og med lige så mange heste og vogne og mænd som før. Når vi så kæmper på sletten, er vi de stærkeste.”Kongen fulgte deres råd.

26. Næste forår mønstrede han hele den aramæiske hær og marcherede mod Israel, men denne gang planlagde han at møde dem ved byen Afek.

27. Også Israel mobiliserede, gjorde forsyningslinierne klar og slog lejr over for dem. Men i sammenligning med den enorme aramæiske hær, der bredte sig ud over hele sletten, lignede israelitternes hær et par små gedeflokke.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Kongebog 20