1. På den tid mobiliserede kong Ben-Hadad af Aram sin hær, og sammen med 32 af sine allierede fyrster og deres utallige heste og stridsvogne belejrede han Samaria, Israels hovedstad.
2-3. Så sendte han bud ind i byen til kong Ahab af Israel og lod sige: “Jeg vil have dit sølv og guld. Jeg vil også have dine smukkeste koner og dine stærkeste sønner.”
4. “Jeg accepterer, min herre konge,” svarede Ahab tilbage. “Du kan tage, hvad du vil, af det, som er mit.”
5. Efter det svar sendte Ben-Hadad budbringerne til Ahab med en ny besked: “Godt nok sagde jeg, at jeg ville have dit sølv og guld, dine koner og dine børn.
6. Men i morgen ved denne tid vil jeg sende mine folk til dit palads og dine hoffolks huse for at hente alt af værdi!”
7. Da tilkaldte Ahab landets ledende mænd. “Den mand er ondskabsfuld!” sagde han. “Jeg gik med til at give ham mine koner og børn og mit sølv og guld—men nu vil han have alle vores ejendele!”
8. “Du skal ikke give efter!” svarede både lederne og folket.
9. Derfor sendte Ahab følgende besked med tilbage til kong Ben-Hadad: “Jeg accepterer dit første krav, men ikke mere!”
10. Ben-Hadad blev vred og sendte nu følgende budskab til Ahab: “Måtte guderne behandle mig på det grusomste, hvis jeg ikke knuser Samaria, så der kun er støv tilbage!”
11. Men Ahab gav svar på tiltale. “Sig til ham,” snerrede han, “at rigtige krigere venter med at prale af sejren, til de har vundet slaget!”
12. Dette svar nåede kong Ben-Hadad, mens han sad i sit telt og drak sammen med sine allierede. “Gør klar til angreb!” beordrede han sine officerer, og de gjorde sig klar til at storme byen.