6. Elias så sig omkring og fik øje på et nybagt brød og en krukke vand, der var anbragt lige ved hans hoved. Så spiste han og drak, hvorefter han lagde sig til at sove igen.
7. For anden gang kom englen og rørte ved ham. “Stå op og spis noget mere,” sagde englen, “for du har en lang rejse foran dig.”
8. Så stod han op og spiste og drak, og med den styrke, måltidet gav ham, gik han i 40 dage, indtil han kom til Horeb, Guds bjerg.
9. Der fandt han en klippehule, hvor han slog sig ned.Men Herren spurgte ham: “Hvorfor er du her, Elias?”
10. “Herre, almægtige Gud!” sagde Elias. “Jeg har brugt alle kræfter på at kæmpe for din sag. Israels folk overholder jo ikke den pagt, du indgik med dem, og de har revet dine altre ned og dræbt dine profeter. Jeg er den eneste, der er tilbage, og nu vil de også slå mig ihjel.”
11. “Gå ud og stil dig, så du kan se, når jeg går forbi.”Først kom der en voldsom storm hen over bjerget, og sten og store klippestykker blev revet løs, men Herren var ikke i stormen. Derefter rystedes bjerget af et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet.
12. Derefter kom der ild forbi, men Herren var ikke i ilden. Til sidst hørtes noget ligesom en svag susen.
13. Da gik Elias ud og stillede sig i hulens indgang med tilhyllet ansigt. Den samme stemme lød nu igen: “Elias, hvorfor er du her?”
14. Elias gentog sit svar: “Herre, almægtige Gud, jeg har brugt alle mine kræfter på at kæmpe for din sag. Israels folk overholder jo ikke den pagt, du indgik med dem, og de har revet dine altre ned og dræbt dine profeter. Jeg er den eneste der er tilbage, og nu vil de også slå mig ihjel.”
15. Da sagde Herren til ham: “Vend tilbage! Gå ad vejen gennem ørkenen til Damaskus. Der skal du salve Hazael til konge af Aram.
16. Jehu, Nimshis sønnesøn, skal du salve til konge over Israel, og Elisa, Shafats søn fra Abel-Mehola, skal du salve til profet, så han kan blive din efterfølger.