14. Elias gentog sit svar: “Herre, almægtige Gud, jeg har brugt alle mine kræfter på at kæmpe for din sag. Israels folk overholder jo ikke den pagt, du indgik med dem, og de har revet dine altre ned og dræbt dine profeter. Jeg er den eneste der er tilbage, og nu vil de også slå mig ihjel.”
15. Da sagde Herren til ham: “Vend tilbage! Gå ad vejen gennem ørkenen til Damaskus. Der skal du salve Hazael til konge af Aram.
16. Jehu, Nimshis sønnesøn, skal du salve til konge over Israel, og Elisa, Shafats søn fra Abel-Mehola, skal du salve til profet, så han kan blive din efterfølger.
17. Enhver baŹ¼aldyrker, der undslipper Hazael, vil blive dræbt af Jehu, og den der undslipper Jehu, vil blive dræbt af Elisa.
18. Men jeg vil skåne de 7000 mænd i Israel, som ikke har bøjet knæ for BaŹ¼al eller kysset hans afgudsbillede.”
19. Så gik Elias af sted. Undervejs mødte han Elisa, der var i færd med at pløje sin mark. Han havde 12 spand okser i gang med hver sin plov og en mand til at styre hvert spand. Selv styrede han det sidste spand okser. Elias gik hen til ham og kastede sin profetkappe over hans skuldre, hvorefter han gik videre.
20. Elisa lod okserne stå, løb efter Elias og sagde til ham: “Giv mig lov til først at sige farvel til min far og mor—så vil jeg følge dig!”Elias svarede: “Gør du bare det, for det er en stor byrde, jeg har lagt på dine skuldre.”