1. Da Ahab fortalte Jezabel, hvad der var sket, og at Elias havde hugget alle baʼalsprofeterne ned,
2. sendte hun følgende besked til Elias: “Måtte guderne straffe mig på det grusomste, hvis du ikke inden i morgen aften har lidt samme skæbne som mine profeter!”
3. Elias blev grebet af panik og flygtede for livet. Da han kom til Beʼersheba i Judas land, efterlod han sin tjener der
4. og fortsatte alene ud i ørkenen. Hele dagen gik han, indtil han om aftenen udmattet satte sig ned i skyggen af en gyvelbusk. “Herre, jeg kan ikke mere!” sagde han. “Tag mit liv! Alle dine profeter er døde, så hvorfor ikke også jeg?”
5. Så lagde han sig under gyvelbusken og faldt i søvn. Men en engel kom og vækkede ham. “Stå op og spis!” beordrede englen.
6. Elias så sig omkring og fik øje på et nybagt brød og en krukke vand, der var anbragt lige ved hans hoved. Så spiste han og drak, hvorefter han lagde sig til at sove igen.
7. For anden gang kom englen og rørte ved ham. “Stå op og spis noget mere,” sagde englen, “for du har en lang rejse foran dig.”
8. Så stod han op og spiste og drak, og med den styrke, måltidet gav ham, gik han i 40 dage, indtil han kom til Horeb, Guds bjerg.
9. Der fandt han en klippehule, hvor han slog sig ned.Men Herren spurgte ham: “Hvorfor er du her, Elias?”
10. “Herre, almægtige Gud!” sagde Elias. “Jeg har brugt alle kræfter på at kæmpe for din sag. Israels folk overholder jo ikke den pagt, du indgik med dem, og de har revet dine altre ned og dræbt dine profeter. Jeg er den eneste, der er tilbage, og nu vil de også slå mig ihjel.”
11. “Gå ud og stil dig, så du kan se, når jeg går forbi.”Først kom der en voldsom storm hen over bjerget, og sten og store klippestykker blev revet løs, men Herren var ikke i stormen. Derefter rystedes bjerget af et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet.