27. Så tilføjede han henvendt til sine sønner: “Gør et æsel klar!” Det gjorde de så,
28. hvorefter han red af sted.Da han lidt senere fandt profetens lig på vejen, stod løven og æslet der stadig og kiggede. Løven havde hverken ædt ham eller angrebet æslet.
29. Da tog den gamle profet liget og lagde det på æslet, hvorefter han vendte tilbage til byen for at sørge over den døde og begrave ham.
30. “Åh, min stakkels ven!” sagde han og lagde den døde i sin egen grav.
31. Derefter sagde han til sine sønner: “Når jeg dør, skal I lægge mig ved siden af ham,
32. for han var en sand profet! Hans dom over afgudsdyrkelsen her i Betel og de andre altre rundt omkring i Samaria skal gå i opfyldelse.”
33. Men trods det, der var sket, opgav Jeroboam ikke sin ondskab—tværtimod, han udnævnte flere præster blandt den almindelige befolkning, så afgudsdyrkelsen omkring offerstederne blomstrede mere end nogen sinde. Enhver, som havde lyst, kunne blive præst.
34. På grund af denne store synd blev hele Jeroboams slægt senere udryddet fra jordens overflade.