10. Derefter gik profeten bort ad en anden vej.
11. Nu boede der imidlertid en gammel profet i Betel, og hans sønner havde overværet det hele. De skyndte sig hjem og fortalte deres far, hvad profeten fra Juda havde sagt og gjort.
12. “Hvilken vej gik han?” spurgte den gamle profet. Så fortalte de ham det.
13. “Skynd jer!” sagde han. “Se at få sadlet mit æsel!” Og da de havde sadlet æslet,
14. red han efter profeten. Han indhentede ham ved et egetræ, hvor han sad og hvilede sig.“Er du profeten fra Juda?” spurgte den gamle mand.“Ja, det er jeg,” svarede han.
15. “Tag med mig hjem og få noget at spise!”
16-17. “Nej,” svarede han, “det kan jeg ikke, for jeg må hverken spise eller drikke, så længe jeg er her. Herren har udtrykkeligt advaret mig imod det, og han befalede mig også at rejse en anden vej hjem, end den jeg kom ad.”
18. Men den gamle mand insisterede: “Jeg er selv profet, og en engel kom til mig og sagde, at jeg skulle tage dig med hjem og give dig noget at spise og drikke.” Men det var løgn alt sammen.
19. Så gik profeten fra Juda med den gamle mand hjem, og han spiste og drak.
20. Men pludselig, mens de sad og spiste ved bordet, kom Herrens ord til den gamle profet,
21-22. og han råbte til profeten fra Juda: “Herren siger, at fordi du var ulydig og stik imod hans klare befaling lod dig overtale til at spise og drikke her, skal du dø, og dit lig vil ikke blive lagt i dit familiegravsted.”
23. Efter måltidet sadlede den gamle mand sit æsel og lod profeten ride af sted på det.
24. Men han var ikke nået ret langt, før en løve sprang op, rev ham af æslet og bed ham ihjel. Derefter blev både løven og æslet stående og kiggede på ham.