1. Herren havde imidlertid sendt en profet fra Juda til Betel, og mens Jeroboam stod og var klar til at tænde ilden til røgelsesofferet,
2. råbte denne profet: “Du alter! Hør, hvad Herren siger: En dreng skal fødes i Davids slægt og få navnet Josias. Han vil komme her og ofre de afgudspræster, som tænder offerild på dig. Da skal der brændes menneskeknogler på dig.
3. Og som tegn på, at mit budskab er fra Herren, vil alteret om lidt revne, så asken vælter ud på jorden.”
4. Da kong Jeroboam hørte, hvad profeten råbte imod det nye alter i Betel, pegede han på ham og råbte til vagterne: “Grib ham!” Men øjeblikkelig stivnede hans arm, så han ikke kunne trække den til sig igen,
5. og samtidig revnede alteret, så asken spredtes på jorden—nøjagtig som profeten havde sagt.
6. Forfærdet råbte kongen til profeten: “Gå i forbøn for mig og bed Herren, din Gud, om at gøre min arm normal igen!” Så bad profeten til Herren, og kongens arm blev normal igen.
7. Derpå sagde kongen:“Tag med mig hjem for at få noget at spise. Jeg vil også give dig en gave.”
8. Men profeten svarede: “Om du så gav mig det halve kongerige, ville jeg ikke tage imod det! Og jeg vil hverken spise eller drikke noget på dette sted.
9. Herren har sagt, at jeg hverken må tage imod noget at spise eller drikke og heller ikke rejse tilbage ad den vej, jeg kom.”
10. Derefter gik profeten bort ad en anden vej.
11. Nu boede der imidlertid en gammel profet i Betel, og hans sønner havde overværet det hele. De skyndte sig hjem og fortalte deres far, hvad profeten fra Juda havde sagt og gjort.
12. “Hvilken vej gik han?” spurgte den gamle profet. Så fortalte de ham det.