30. Ahija rev sin nye kjortel i 12 stykker,
31. hvorefter han sagde til Jeroboam: “Tag ti af de her stykker, for Herren, Israels Gud, siger: ‘Jeg vil rive riget ud af Salomons hånd og give de ti af stammerne til dig.
32. Men jeg vil tillade ham at beholde en enkelt stamme for min tjener Davids skyld og Jerusalems skyld—den by jeg har udvalgt frem for alle andre byer i landet.
33. Det gør jeg, fordi Salomon har svigtet mig ved at dyrke andre guder ved siden af mig—guder som Astarte, sidoniernes gudinde, og Kemosh, Moabs gud, og ammonitternes gud, Milkom. Han har ikke adlydt mig og gjort hvad ret er—han har ikke handlet efter mine befalinger, som hans far gjorde.
34. Jeg vil dog ikke tage riget fra ham med det samme. For min udvalgte tjener Davids skyld, som adlød mine befalinger og forskrifter, vil jeg lade Salomon beholde magten indtil sin dødsdag.
35. Men derefter vil jeg tage riget fra hans søn og give de ti stammer til dig.
36. Dog får sønnen lov at beholde én stamme, for at Davids efterkommere stadig kan regere i Jerusalem—byen jeg har udvalgt for at herliggøre mit navn.
37. Jeg vil gøre dig til konge over Nordriget, og du skal få lov at herske over alt, hvad du har lyst til.
38. Hvis du adlyder mig og handler i overensstemmelse med mine bud, som min tjener David gjorde, så vil jeg velsigne dig, og dine efterkommere skal så altid regere over de ti stammer. Jeg gav engang David et tilsvarende løfte,
39. men på grund af Salomons synd må jeg straffe Davids efterkommere—dog ikke for altid.’ ”
40. Da Salomon fik at vide, hvad Ahija havde sagt, forsøgte han at myrde Jeroboam, men Jeroboam søgte tilflugt hos kong Shishak i Egypten. Der blev han, til Salomon døde.
41. Hvad der ellers er at fortælle om Salomon og hans visdom, er nedskrevet i Salomons krønike.
42. Han regerede over hele Israels folk i 40 år med Jerusalem som hovedstad.
43. Da han døde, blev han begravet i Davidsbyen, hvor hans far også lå begravet. Hans søn Rehabeam overtog derefter tronen.