Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Kongebog 10:16-17-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

16-17. Salomon fik lavet 200 store, guldbelagte skjolde, hvor der gik knap 7 kilo guld til hvert skjold, og 300 mindre skjolde, hvortil der gik halvandet kilo guld. Alle disse skjolde satte han op som udsmykning i ‘Libanonskovhallen’.

18. Han fik også lavet en overdådig elfenbenstrone, belagt med rent guld.

19. Seks brede trin førte op til selve tronstolen, som havde en rundet ryg foroven og armlæn på begge sider. Ved hver side stod en forgyldt løve.

20. For enderne af hvert trin stod der også en løve, så der var 12 løver i alt på tronens trappe. Intet sted i verden fandtes en trone som Salomons.

21. Alle kong Salomons drikkebægre var af rent guld, og spisestellet i ‘Libanonskovhallen’ var også af rent guld. Intet af det var af sølv, for sølv blev ikke regnet for noget på den tid.

22. Salomon havde selv nogle store Tarshish-skibe ligesom kong Hiram. Hvert tredje år vendte disse skibe hjem med store ladninger af guld, sølv, elfenben, aber og påfugle.

23. Kong Salomon var således visere og rigere end nogen anden konge på jorden.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Kongebog 10