31. Da bøjede Batsheba sig dybt for ham og udbrød: “Gid min herre og konge må leve for evigt!”
32. “Kald Zadok ind,” beordrede kongen, “også Natan og Benaja!”Da de var kommet,
33. sagde han til dem: “Tag Salomon og mine mænd med jer til Gihon, og giv Salomon mit eget muldyr at ride på.
34. Dér ved Gihonkilden skal Zadok i sin egenskab af præst og Natan som profet salve ham til konge over Israels folk. Efter salvningen skal I lade blæse i vædderhornet og udråbe et længe leve for kong Salomon.
35. Og når I kommer tilbage, skal I sætte ham på min kongetrone, for jeg har udpeget ham til at være konge over Israel og Juda.”
36. “Amen!” svarede Benaja. “Herren, min konges Gud, vil føre det igennem!
37. Gid Herren må velsigne Salomon, som han har velsignet dig—ja, må Salomons kongedømme blive endnu mægtigere end dit!”
38. Så fik Zadok, Natan og Benaja fat på Salomon og lod ham ride på kongens private muldyr, og de tog alle af sted til Gihon sammen med den kongelige livgarde.
39. Zadok havde hentet hornet med den hellige salveolie fra teltet, hvor arken stod, og da de kom til Gihon, hældte han olien ud over Salomons hoved. Salomon var dermed salvet til konge. Der blev blæst i vædderhornet, og folket råbte: “Længe leve kong Salomon!”
40. Derpå fulgte de Salomon tilbage til Jerusalem. Undervejs spillede folk på fløjte og jublede så højt, at jorden gyngede under dem.
41. I mellemtiden var Adonijas kroningsfest ved at være til ende. Gæsterne var netop ved at bryde op, da de hørte lyden af vædderhornet inde fra byen.“Hvad sker der?” udbrød Joab. “Hvad er der på færde i byen?”
42. I det samme ankom præsten Ebjatars søn, Jonatan.“Velkommen!” sagde Adonija til Jonatan. “En mand som du kommer sikkert med gode nyheder!”