1. Brødre mit Hjertes Ønske og Begjering til Gud for Israel om deres Frelse.
2. Jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkjærheden for Gud men ikke med Kundskab;
3. thi da de ikke kjende Guds Retfærdighed og tragte efter at oprette en egen Retfærdighed, underkaste de sig ikke Guds Retfærdighed.
4. Thi Christus er Lovens Ende, til Retfærdighed for hver den, som tror.
5. Moses skriver om den Retfærdighed, som er af Loven, at det Menneske, som gjør disse Ting, skal derved leve.
6. Men den Retfærdighed, som er af Troen, siger saaledes: siig ikke i dit Hjerte: hvo vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Christus ned;
7. eller: hvo vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hente Christus op fra de Døde.
8. Men hvad siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, nemlig det Troens Ord, som vi prædike.
9. Thi dersom du bekjender den Herre Jesus med din Mund og tror i dit Hjerte, at Gud opreiste ham fra de Døde, da skal du blive salig.
10. Thi med hjertet troer man til Retfærdighed, men med Munden bekjender man til saliggjørelse.
11. Skriften siger jo: hver den, som troer paa ham, skal ikke beskæmmes.
12. Og der er ikke Forskjel paa Jøde og Græker; thi den Samme er Alles Herre, som er rig nok for alle dem, som paakalde ham.
13. thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal vorde salig.
14. Hvorledes skulle de vel paakalde den, paa hvem de ikke havde troet? men hvorledes skulle de høre, uden der er Nogen, som prædiker?
15. men hvorledes skal Nogen prædike, dersom de ikke blive udsendte? Som skrevet er: hvor deilige ere deres Fødder, som forkynde Fred, som forkynde godt Budskab.
16. Men de løde ikke alle det gode Budskab, som Esaias siger: Herre hvo troede det, han hørte af os?
17. Altsaa kommer Troen derved, at man hører, men at man hører, skeer ved Guds Ord.
18. Nu spørger jeg: have de ikke hørt? Jo sandelig, deres Røst er udgangen over al Jorden, og deres Ord til Jorderiges Grændser.
19. Jeg spørger atter: har Israel ikke vidst det? Først siger Moses: jeg vil gjøre Eder nidkjære over et Folk, som ikke er et Folk, over et uforstandigt Folk vil jeg vække Eder til Harme.
20. Men Esaias drister sig til at sige: jeg er funden af dem, som mig ikke søgte, jeg er bleven aabenbar for dem, som ikke spurgte efter mig.
21. Men til Sirael siger han: jeg udstrakte mine Hænder den ganske Dag til et ulydigt og gjenstridigt Folk.