1. Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaa ham ihjel.
2. Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
3. Da sagde hans Brødre til ham: »Drag bort herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
4. Thi ingen gør noget i Løndom, naar han selv ønsker at være aabenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!«
5. Thi heller ikke hans Brødre troede paa ham.
6. Da siger Jesus til dem: »Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Haanden.
7. Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
8. Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.«
9. Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
10. Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsaa selv op, ikke aabenlyst, men lønligt.
11. Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: »Hvor er han?«