Gamle Testamente

Nye Testamente

5. Mosebog 30:10-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. Men kun hvis I af hele jeres hjerte vender jer til ham og adlyder alle de love, som er nedskrevet i denne bog.

11. De befalinger, jeg i dag pålægger jer, er ikke ufattelige for jer, og de er ikke uden for jeres rækkevidde.

12. De er ikke oppe i himlen, således at nogen ville spørge: ‘Hvem kan stige op til himlen for at få fat i dem og fortælle os om dem, så vi kan handle efter dem?’

13. De befinder sig heller ikke på den anden side af det store hav, således at nogen ville spørge: ‘Hvem kan rejse til den anden side af havet for at få fat i dem og fortælle os om dem, så vi kan handle efter dem?’

14. Nej, du kender allerede budskabet. Det er i dit hjerte og på dine læber, så du kan handle efter det.

15. I dag skal I vælge, om I foretrækker livet og lykken, eller I foretrækker døden og ulykken.

16. Jeg har befalet jer at elske Herren, jeres Gud, så I går på hans veje og overholder hans love. Gør I det, vil I få et godt liv og blive et mægtigt folk. Så vil Herren velsigne jer i det land, I skal over og tage i besiddelse.

17. Men hvis I vender jer fra ham og ikke vil adlyde ham, hvis I lader jer lokke til at dyrke andre guder,

18. kan jeg i dag garantere jer for, at I vil gå til grunde. Så bliver I ikke boende ret længe i det land, I skal over og tage i besiddelse på den anden side af Jordanfloden.

Læs fyldestgørende kapitel 5. Mosebog 30