49. På Moabs sletter slog de lejr flere steder på strækningen mellem Bet-ha-Jeshimot og Abel-Shittim.
50-51. Det var, mens de lå i lejr øst for Jordanfloden, at Herren gav folket denne besked gennem Moses: “Efter at I er kommet over Jordanfloden og ind i Kanaʼans land,
52. skal I jage folkene på flugt foran jer og ødelægge deres udskårne og støbte afgudsbilleder og offerhøjene, hvor de dyrker deres afguder.
53. For jeg har givet jer landet, og derfor skal I tage det i besiddelse og bosætte jer i det.
54. Landet skal I dele imellem jer ved lodkastning og i forhold til de enkelte stammers størrelse, så de største stammer får et større område end de mindre stammer.
55. Men hvis I undlader at jage folkene bort, vil de af dem, som bliver tilbage, blive som en torn i øjet og et spyd i siden på jer, for de vil ikke lade jer være i fred.
56. Så ender det med, at jeg jager jer bort fra landet i stedet for dem.”