22. Derefter førte de til ham en besatt som var blind og stum; og han helbredet ham, så at den stumme talte og så.
23. Og alt folket blev ute av sig selv av forundring og sa: Mon dette skulde være Davids sønn?
24. Men da fariseerne hørte det, sa de: Det er bare ved Be'elsebul, de onde ånders fyrste, han driver de onde ånder ut.
25. Men da Jesus visste deres tanker, sa han til dem: Hvert rike som kommer i strid med sig selv, legges øde, og ingen by og intet hus som kommer i strid med sig selv, kan bli stående.
26. Og dersom Satan driver Satan ut, da er han kommet i strid med sig selv; hvorledes kan da hans rike bli stående?
27. Og driver jeg de onde ånder ut ved Be'elsebul, ved hvem er det da eders barn driver dem ut? Derfor skal de være eders dommere.
28. Men er det ved Guds Ånd jeg driver de onde ånder ut, da er jo Guds rike kommet til eder.
29. Eller hvorledes kan nogen gå inn i den sterkes hus og røve hans gods, uten han først har bundet den sterke? så kan han plyndre hans hus.
30. Den som ikke er med mig, han er imot mig, og den som ikke samler med mig, han spreder.
31. Derfor sier jeg eder: Hver synd og bespottelse skal bli menneskene forlatt; men bespottelse mot Ånden skal ikke bli forlatt.