32. Og de sa til hverandre: Brente ikke vårt hjerte i oss da han talte til oss på veien og oplot skriftene for oss?
33. Og de stod op i samme stund og vendte tilbake til Jerusalem, og de fant de elleve samlet, og dem som var med dem, og disse sa:
34. Herren er sannelig opstanden, og er sett av Simon!
35. Og de fortalte hvad som var skjedd på veien, og hvorledes han blev kjent av dem da han brøt brødet.
36. Mens de talte om dette, stod han selv midt iblandt dem og sa til dem: Fred være med eder!
37. Men de blev forferdet og fulle av frykt, og trodde at de så en ånd.
38. Og han sa til dem: Hvorfor er I forferdet, og hvorfor opstiger tvilende tanker i eders hjerte?
39. Se mine hender og mine føtter, og se at det er mig selv! Kjenn på mig og se! En ånd har jo ikke kjøtt og ben, som I ser at jeg har.
40. Og da han hadde sagt dette, viste han dem sine hender og sine føtter.
41. Men da de ennu ikke trodde for glede, og undret sig, sa han til dem: Har I her noget å ete?
42. Da gav de ham et stykke av en stekt fisk og noget av en honningkake,
43. og han tok det og åt for deres øine.
44. Og han sa til dem: Dette er mine ord som jeg talte til eder mens jeg ennu var hos eder, at alt det måtte opfylles som er skrevet i Mose lov og profetene og salmene om mig.
45. Da oplot han deres forstand, så de kunde forstå skriftene.
46. Og han sa til dem: Så står skrevet, at Messias skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,
47. og at i hans navn skal omvendelse og syndenes forlatelse forkynnes for alle folkeslag, fra Jerusalem av.
48. I er vidner om dette.