3. Liflig er duften av dine salver, ditt navn er en utgytt salve; derfor elsker jomfruene dig.
4. Drag mig! Vi vil løpe efter dig. Kongen har ført mig inn i sine kammer; vi vil fryde og glede oss i dig, vi vil prise din kjærlighet mere enn vin; opriktig elsker de dig.
5. Sort er jeg, men yndig, I Jerusalems døtre, som Kedars telter, som Salomos telttepper.
6. Se ikke på mig, fordi jeg er så sort, fordi solen har brent mig! Min mors sønner blev vrede på mig, de satte mig til å vokte vingårdene; min egen vingård har jeg ikke voktet.
7. Si mig, du som min sjel elsker: Hvor vokter du hjorden? Hvor lar du den hvile om middagen? For hvorfor skal jeg være lik en kvinne som går tilsløret ved dine stallbrødres hjorder?
8. Vet du det ikke, du fagreste blandt kvinner, så gå ut i fårenes spor og vokt dine kje ved hyrdenes hytter!
9. Med gangerne foran Faraos vogner ligner jeg dig, min venninne!
10. 0Yndige er dine kinner mellem kjedene, din hals i perleradene.
11. Gullkjeder vil vi gjøre dig med sølvprikker på.
12. Så lenge kongen satt ved sitt bord, gav min nardus sin duft.
13. Min elskede er mig en myrrakule, som hviler mellem mine bryster.