6. Han sier til sneen: Fall til jorden! - og likeså til skyllregnet, sitt sterke skyllregn.
7. Hvert menneskes hånd forsegler han*, forat alle mennesker som han har skapt, må komme til å kjenne ham.
8. Da går de ville dyr inn i sine huler, og de holder sig i sine hi.
9. Fra Sydens innerste kammer kommer storm, og med nordenvinden kommer kulde.
10. Av Guds ånde kommer is, og brede vann bindes.
11. Med væte fyller han skyen, og han spreder sine lynskyer,
12. og de svinger hit og dit, efter som han leder dem, forat de skal utføre alt det han byder dem, over den vide jord;
13. enten til tukt, når det er til gagn for hans jord, eller til velsignelse lar han dem komme.
14. Vend ditt øre til dette, Job! Stå stille og gi akt på Guds under!
15. Forstår du hvorledes Gud styrer dem og lar sine skyers lyn blinke frem?