3. Derfor skal hun kaldes en Hore, om hun bliver en anden mands, medens Manden lever; men dersom Manden er død, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Hore, om hun bliver en anden Mands.
4. Ligesaa ere og I, mine Brødre! døde fra Loven ved Christi Legeme at i skulle blive en Andens, hans som blev oprejst fra de Døde, paa det vi skulle bære Gud Frugt.
5. Thi da vi vare i Kjødet, virkede de syndige Lyster, som vaktes ved Loven, i vore Lemmer til at bære Dødens Frugt.
6. Men nu ere vi som Døde løste fra Loven, under hvilken vi holdtes, saa at vi skulle tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
7. Hvad skulle vi da sige? Er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjerligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ei havde sagt: du skal ikke begjere.
8. Men Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begjerlighed i mig; thi uden Lov er Synden død.
9. Jeg levede uden Tid uden Lov, men der Budet kom, blev Synden levende igjen;
10. og jeg døde, og det Bud, som var givet til Liv, det fandtes at geraade mig til Død;
11. thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig ved samme.
12. Saaledes var vel Loven hellig, og Budet er helligt og retfærdigt og godt.
13. Et da det, som er godt, blevet mig til en Død? Det være langt fra! Men Synden, paa det den skulde kjendes som Synd, er det som formedelst det Gode virkede mig Døden, paa det Synden formedelst Budet skulde vorde overvættes syndig.
14. Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kjødelig, solgt under Synden.
15. Thi jeg forstaaer ikke, hvad jeg gjør; det som jeg vil, gjør jeg ikke, men hvad jeg hader, det gjør jeg.