6. efterdi vi vide dette, at vort gamle Menneske er korsfæstet med ham, paa det Syndens Legeme skal blive Intet, saa at vi ikke fremdeles skulle tjene Synden.
7. Thi hvo som er død, er frigjort fra Synden.
8. Men dersom vi ere døde med Christus, da troe vi, at vi og skulle leve med ham,
9. efterdi vi vide, at Christus, som er opreist fra de Døde, døer ikke mere; Døden hersker ikke mere over ham.
10. Thi det, han døde, døde han een Gang for Synden; men det, han lever, det lever han for Gud.
11. Saaledes anseer ogsaa I Eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christus Jesus, vor Herre.
12. Derfor herske Synden ikke Eders dødelige Legeme, saa I lyde den i dets Begjeringer.
13. Fremstiller ei heller Eders Lemmer for Synden til Uretfærdigheds Redskab; men fremstiller Eder selv for Gud til retfærdigheds Redskab.
14. Thi Syndens kal ikke herske over Eder; I ere jo ikke under Loven, men under Naaden.
15. Hvad da? skulle vi synde, efterdi vi ere ikke under Loven, men under Naaden? Det være langt fra!
16. Vide I ikke, at hvem I fremstille Eder som Tjenere til Lydighed, dens Tjenere ere I, hvem I lyde enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
17. Men Gud være Tak, at I have været Syndens Tjenere, men ere nu af Hjertet blevne den Lærdoms Form lydige, hvilken I have annammet,
18. og frigjorte fra Synden ere I blevne Retfærdighedens Tjenere.
19. Jeg taler efter menneskelig Viis formedelst Eders Kjøds Skrøbelighed. Thi ligesom I have fremstillet Eders Lemmer som Ureenheds og Uretfærdigheds Tjenere til Uretfærdighed, saafremstiller nu Eders Lemmer som Retfærdigheds Tjenere til Helliggjørelse.