1. Hvad skulle vi da sige? skulle vi blive ved i Synden, at Naaden maa blive des overflødigere?
2. Det være langt fra! Vi, som ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
3. Vide I ikke, at vi saa mange, som ere døbte til Christus Jesus, ere døbte til hans Død?
4. Vi ere altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, paa det, at, ligesom Christus er opreist fra de Døde ved Faderens Herlighed, saa skulle og vi vandre i et nyt Levnet.
5. Thi dersom vi ere blevne forenede med ham ved Lighed med hans Død, da skulle vi og være det i Lighed med hans Opstandelse;
6. efterdi vi vide dette, at vort gamle Menneske er korsfæstet med ham, paa det Syndens Legeme skal blive Intet, saa at vi ikke fremdeles skulle tjene Synden.
7. Thi hvo som er død, er frigjort fra Synden.
8. Men dersom vi ere døde med Christus, da troe vi, at vi og skulle leve med ham,
9. efterdi vi vide, at Christus, som er opreist fra de Døde, døer ikke mere; Døden hersker ikke mere over ham.
10. Thi det, han døde, døde han een Gang for Synden; men det, han lever, det lever han for Gud.
11. Saaledes anseer ogsaa I Eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christus Jesus, vor Herre.
12. Derfor herske Synden ikke Eders dødelige Legeme, saa I lyde den i dets Begjeringer.
13. Fremstiller ei heller Eders Lemmer for Synden til Uretfærdigheds Redskab; men fremstiller Eder selv for Gud til retfærdigheds Redskab.