7. Neppe døer Nogen for en Retfærdig; for den Gode var der maaskee Nogen, som turde døe;
8. men Gud beviser sin kjærlighed mod os derved, at Christus døde for os, da vi endnu vare Syndere.
9. Saa meget mere skulle vi derfor nu retfærdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden.
10. Thi dersom vi bleve forligte med Gud formedelst hans Søns Død, der vi vare Fjender, da skulle vi meget mere, efter at vi ere forligte, frelses ved hans Liv.
11. Ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa i Gud ved vor Herre Jesus Christus, ved hvem vi nu have faaet Forligelsen.
12. Altsaa, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Døden ved Synden, og saaledes Døden trængte igjennem til alle Mennesker, idet de syndede alle.
13. (Thi Synden var i Verden indtil Loven; men hvor der ikke er Lov, tilregnes ikke Synd;
14. dog herskede Døden fra Adam til Moses ogsaa over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtrædelse, hvilken er et Billede paa ham, som skulde komme.