19. og uden at vakle i Troen, saae han ikke paa sit eget Legeme, som allerede var kraftesløst, thi han var nær hundrede Aar, eller paa Kraftløsheden i Saras Liv;
20. han tvivlede ikke i Vantro paa Guds Forjættelse, men styrket i Troen, gav han Gud Æren,
21. fuldkommeligen vis paa, at hvad han havde lovet, var han og mægtig til at gjøre.
22. Derfor blev det og regnet ham til Retfærdighed.
23. Dog er det ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
24. men ogsaa for vor Skyld, hvilke det skal tilregnes, naar vi troe paa den, der opriste vor Herre Jesus fra de Døde;
25. hvilken er given hen for vore Overtrædelser og oprist for vor Retfærdiggjørelse.