1. Desaarsag formaner jeg Eder, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, at I fremstille EdersLegemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer, hvilket er Eders fornuftige Gudsdyrkelse.
2. Og skikke Eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Eders Sinds Fornyelse, at I maa skjønne, hvad der er Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie.
3. Thi formedelst den Naade, som mig er given, siger jeg til enhver iblandt Eder, at han ikke skal tænke høiere om sig selv, end han bør at tænke, men tænke om sig selv ved Betænksomhed, eftersom Gud tilmaalte Enhver Troens Gave.
4. Thi ligerviis som vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men alle Lemmer have ikke den samme gjerning;
5. ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christus, men hver for sig ere vi hverandres Lemmer.
6. Men efterdi vi have adskillige Naadegaver efter den Naade, som er given os, enten vi have Prophetiens gave, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro;
7. eller vi have et Embede, da lader os tage vare paa Embedet; eller om nogen lærer, paa Lærdommen;
8. eller om Nogen formaner, paa Formanelsen; den, som uddeler, gjøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med iver; den, som gjør Barmhjertighed, gjøre det med Glæde.
9. Kjærligheden være uden Skrømt; haver Afsky til det Onde, Hænder fast ved det Gode;