19. Du vil sige: Grenene ere afbrudte, paa det jeg skulde blive indpodet.
20. Vel! de ere afbrudte ved Vantro, men du staaer ved Troen; vær ikke overmodig, men frygt!
21. Thi sparede Gud ikke de naturlige Grene, skal han maaskee ei heller spare dig.
22. See derfor Guds Godhed og Strenghed; Strengheden mod dem, som ere faldne, men Godheden mod dig, om du bliver ved i Godheden; ellers skal ogsaa du afhugges.
23. Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke blive ved i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
24. Thi dersom du er afhuggen af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen er indpodet i et godt Olietræ, hvor meget mere skulle disse, som ere af Naturen Olietræets Grene, indpodes i deres eget Træ?
25. Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmlighed, (paa det I ikke skulle mene Eder kloge), at forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil hedningernes Fylde er indgaaet;
26. og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: fra Zion skal Befrieren komme og afvende Ugudelighed fra Jakob;
27. og denne er min Pagt med dem, naar jeg har borttaget deres Synder.
28. Efter Evangelium ere de vel Fjender for Eders Skyld; men efter Udvælgelsen ere de elskelige for Fædrenes Skyld;
29. thi Naadegaverne og sit kald fortryder Gud ikke.
30. Og ligesom I tilforn vare ulydige mod Gud, men have nu faaet Barmhjertighed ved deres Vantro,
31. saaledes ere og disse nu blevne ulydige ved den barmhjertithed som Eder er vederfaren, at ogsaa de maatte faae Barmhjertighed.