18. da roes dig ikke mod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo du ikke Roden, men Roden dig.
19. Du vil sige: Grenene ere afbrudte, paa det jeg skulde blive indpodet.
20. Vel! de ere afbrudte ved Vantro, men du staaer ved Troen; vær ikke overmodig, men frygt!
21. Thi sparede Gud ikke de naturlige Grene, skal han maaskee ei heller spare dig.
22. See derfor Guds Godhed og Strenghed; Strengheden mod dem, som ere faldne, men Godheden mod dig, om du bliver ved i Godheden; ellers skal ogsaa du afhugges.
23. Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke blive ved i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
24. Thi dersom du er afhuggen af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen er indpodet i et godt Olietræ, hvor meget mere skulle disse, som ere af Naturen Olietræets Grene, indpodes i deres eget Træ?
25. Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmlighed, (paa det I ikke skulle mene Eder kloge), at forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil hedningernes Fylde er indgaaet;
26. og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: fra Zion skal Befrieren komme og afvende Ugudelighed fra Jakob;
27. og denne er min Pagt med dem, naar jeg har borttaget deres Synder.
28. Efter Evangelium ere de vel Fjender for Eders Skyld; men efter Udvælgelsen ere de elskelige for Fædrenes Skyld;
29. thi Naadegaverne og sit kald fortryder Gud ikke.