13. thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal vorde salig.
14. Hvorledes skulle de vel paakalde den, paa hvem de ikke havde troet? men hvorledes skulle de høre, uden der er Nogen, som prædiker?
15. men hvorledes skal Nogen prædike, dersom de ikke blive udsendte? Som skrevet er: hvor deilige ere deres Fødder, som forkynde Fred, som forkynde godt Budskab.
16. Men de løde ikke alle det gode Budskab, som Esaias siger: Herre hvo troede det, han hørte af os?
17. Altsaa kommer Troen derved, at man hører, men at man hører, skeer ved Guds Ord.
18. Nu spørger jeg: have de ikke hørt? Jo sandelig, deres Røst er udgangen over al Jorden, og deres Ord til Jorderiges Grændser.
19. Jeg spørger atter: har Israel ikke vidst det? Først siger Moses: jeg vil gjøre Eder nidkjære over et Folk, som ikke er et Folk, over et uforstandigt Folk vil jeg vække Eder til Harme.
20. Men Esaias drister sig til at sige: jeg er funden af dem, som mig ikke søgte, jeg er bleven aabenbar for dem, som ikke spurgte efter mig.
21. Men til Sirael siger han: jeg udstrakte mine Hænder den ganske Dag til et ulydigt og gjenstridigt Folk.