15. Og Jesus sagde til dem: kunne Bryllupsfolkene sørge, saalænge Brudgommen er hos dem? Men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal borttages fra dem, og da skulle de faste.
16. Men Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon; thi Kluden river Noget fra Klædebonnet, og Hullet bliver være.
17. Man lader og ikke ny Viin i gamle Læderflasker, ellers briste Læderflaskerne, og Viinen spildes, og Læderflaskerne fordærves; men man lader ny Viin i nye Læderflasker, saa blive de begge bevarede.
18. Der han dette talede til dem, see, da kom en Øverste og faldt ned for ham og sagde: Min Datter er just nu død; men kom og læg din Haand paa hende, saa bliver hun levende.
19. Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.
20. Og see, en Kvinde, som havde tolv Aar havt Blodflod, traadte til bag fra og rørte ved Sømmen af hans Klædebon;
21. thi hun sagde ved sig selv: dersom jeg ikkun rør ved hans Klædebon, da bliver jeg helbredt.
22. Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde hen: Datter! vær frimodig, din tro har frelst dig. Og Kvinden blev helbredt fra den samme Stund.
23. Og der Jesus kom i den Øverstes Huus og saae Piberne og Folket, som buldrede, og sagde han til dem:
24. viger bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover. Og de beloe ham.
25. Men der Folket var uddrevet, gik han ind og tog hende fat ved Haanden, da stod Pigen op.
26. Og dette Rygte kom ud i det ganske Land.
27. Og der Jesus gik frem derfra, fulgte ham to Blinde, som raabte og sagde: du Davids Søn! forbarme dig over os.