1. Og han traadte ind i Skibet og foer over og kom til sin egen Stad.
2. Og See, de førte en værkbruden til ham, som laa paa en Seng; og der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! vær frimodig, dine Synder er dig forladne.
3. Og see, nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: denne bespotter Gud.
4. Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: hvi tænke I saa ondt i Eders Hjerter?
5. Thi hvilket er Lettere, at sige: dine Synder ere dig forladne? eller at sige: staa op og vandre?
6. Men at I skulle vide, at Menneskens Søn har Magt paa Jorden at forlader Synder, da siger han til den Værkbrudne: Staa op, og tag din Seng op, og gak til dit Huus.
7. Og han stod op og gik bort til sit Huus.
8. Men der Folket det saae, forundrede de sig, og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.
9. Og der Jesus gik bort derfra, saae han et Menneske sidde i Tolboden, han hed Matthæus; og han siger til ham: følg mig! Og han stod op og fulgte ham.
10. Og det skete, der han sad tilbors i Huset, see, da kom og mange Toldere og Syndere, og sadde tilbords med Jesus og hans Disciple.
11. Og der Pharisæerne saae det, sagde de til hans disciple: hvi æder Eders Mester med Toldere og Syndere?
12. Men der Jesus det hørte, sagde han til dem: de Karske have ikke Lægen behov, men de, som lide ilde.
13. Men gaar hen og lærer, hvad det er: Jeg vil Miskundhed og ikke Offer; thi jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.
14. Da kom Johannes' Disciple til ham og sagde: hvi faste vi og Pharisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?
15. Og Jesus sagde til dem: kunne Bryllupsfolkene sørge, saalænge Brudgommen er hos dem? Men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal borttages fra dem, og da skulle de faste.
16. Men Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon; thi Kluden river Noget fra Klædebonnet, og Hullet bliver være.