12. Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
13. Og Jesus sagde til Høvedsmanden: gak bort, og dig skee, som du troede! Og hans Dreng blev helbredet i den samme Time.
14. Og Jesus kom i Peters Huus og saae, at hans Hustrus Moder laa og havde Feber.
15. Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og tjente dem.
16. Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og Helbredte Dem alle, som vare syge;
17. at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger: han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.
18. Men der Jesus saae meget Folk omkring sig, befoel han at fare over til hiin Side.
19. Og der gik en Skriftklog frem og sagde til ham: Mester! jeg vil følge dig, hvor du gaaer hen.
20. Og Jesus sagde til ham: Ræve have Huler og Himmelens Fugle Reder; men Menneskens Søn har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.
21. Men en anden af hans Disciple sagde til ham: Herre! tilsted mig, at jeg først maa gaae hen og begrave min Fader.
22. Men Jesus sagde til ham: følg mig, og lad de Døde begrave deres Døde.
23. Og han gik i Skibet, og hans Disciple fulgte ham.
24. Og see, der blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
25. Og hans Disciple gik til ham, vakte ham op og sagde: Herre, frels os! vi forgaae.
26. Og han sagde til dem: hvi ere I frygtagtige, I lidet Troende? Da stod han op og truede Veirene og Søen, og det blev ganske blikstille.