4. jeg har syndet, at jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde: hvad kommer det os ved? see du dertil.
5. Og han kastede Sølvpenningene i Templet, veg bort, og gik hen og hængte sig.
6. Men de Ypperstepræster toge Sølvpenningene og sagde; det er ikke tilladt at lægge dem i Templets Kiste, thi det er Blodpenge.
7. Men de holdt Raad og kjøbte den Pottemagers Ager derfor, til at Jorden Fremmede udi.
8. Derfor blev den Ager kaldet Blodager indtil denne Dag.
9. Da fuldkommedes det, som talet er ved Propheten Jeremias, som siger: og de toge de dredive Sølvpenninge, den Burderedes Værd, hvilken Israels Børn vurderede,
10. og de gave dem for en Pottemagers Ager, som Herren befol mig.
11. Men Jesus stod for Landshøvdingen; og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: er du Jødernes Konge? Men Jesus sagde til ham: du siger det.
12. Og der han blev anklaget af de Ypperstepræster og Ældste, svarede han Intet.
13. Da sagde Pilatus til ham: hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?
14. Og han svarede ham end ikke til eet Ord, saa at Landshøvdingen forundrede sig saare.
15. Men paa Høitiden pleiede Landshøvdingen at give Folket een Fange løs, hvilken de vilde.
16. Men de havde da en mærkelig Fange, som hedte barrabas.