39. Men de, som gik forbi, bespottede ham, og rystede deres Hoveder og sagde:
40. du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset.
41. Ligesaa bespottede de Ypperstepræster ham, med de Skriftkloge og Ældste, og sagde:
42. han har frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe ham;
43. han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: jeg er Guds Søn.
44. Men det Samme bebreidede og røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45. Men fra den sjette Time blev et Mørke over det ganske Land, indtil de niende Time.
46. Men ved den niende Time raabte Jesus med stor Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?
47. Men Nogle af dem, som der stode, da de hørte det, sagde de: han kalder paa Elias.
48. Og strax løb Een af dem og tog en Svamp, og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør, og gav ham at drikke.
49. Men de Andre sagde: holdt! lader os see, om Elias kommer og vil frelse ham.
50. Men Jesus raabte atter med stor Røst, og udgav Aanden.
51. Og see, Forhænget i Templet splittedes i to, fra det Øverste indtil Nederste, og Jordenskjalv, og klipperne revnede;
52. og Gravene oplodes; og mange af de hensovne Helliges Legemer opstode,
53. og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse, og kom ind i den hellige Stad, og aabenbaredes for Mange.
54. Men Høvedsmanden og de, som vare med ham og bevogtede Jesus, der de saae det Jorskjælv og hvad der skete frygtede saare og sagde: sandelig, denne var Guds Søn.